God defensiv indsats rakte ikke imod Ajax København

I går tog vi imod Ajax København på hjemmebane i en kamp, der endte med et nederlag på 20-27.

Første halvleg startede jævnbyrdigt med to stærke forsvar, og Kira Jensen kom godt i gang i målet med flere fine redninger. Offensivt havde vi dog svært ved at få bolden i kassen, og efter 11 minutter var vi bagud 5-2. Gæsterne holdte hele tiden forspringet på 3-4 mål, og efter 18 minutter bragte de sig foran 9-5. De bevarede forspringet, og vi gik til pause bagud 14-8.

Kira fortsatte de gode takter i målet efter pausen, men gæsterne holdt fast i deres momentum. Efter ni minutter i anden halvleg var afstanden stadig fem mål, selvom vi kæmpede for at komme tilbage i opgøret. Med 14 minutter igen kunne gæsterne score til 22-14 og havde dermed øget forspringet. Selvom vi kom tættere på, endte kampen med et nederlag på 27-20.

Næste gang vi skal i aktion er lørdag d. 11 oktober kl. 15.00, hvor vi møder Roskilde Håndbold på udebane.

// FHK

Foto: Lars Thesbjerg Kofoed

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer